For de fleste er et lån nødvendigt for at kunne købe hus eller lejlighed, og beslutningen om at tage et lån har stor betydning en persons økonomi. At afdrage på et lån vil være en fast del af ens udgifter indtil den dag lånet er fuldt tilbagebetalt, hvilket kan tage mange år. Dette og mange andre ting, skal man have nøje med i sine overvejelser, når man skal låne penge. Her i artiklen kan du læse om nogle af de ting, som du bør have i tankerne, hvis du ønsker at tage et lån for at kunne købe hus eller lejlighed.
Har du råd til at sidde i boligen?
Det er vigtigt, at du først og fremmest får taget et kig på dit budget, så at du kan regne ud, om du overhovedet har råd til at sidde i den bolig, du ønsker at købe. Dit budget kommer til at afhænge meget af udgifterne, som er knyttet til dit lån. Banken vil vurdere, om de ønsker at låne dig penge ved at kigge på din økonomi. Man bør ikke låne mere end cirka 3 gange husstandens årlige bruttoindtægt, og for at banken skal godkende lånet, vil der også bliver kigget på husstandens rådighedsbeløb. Er rådighedsbeløbet ikke højt nok, kan banken afvise at låne dig pengene.
Hvor meget plads har du brug for?
Du bør overveje om størrelsen på din husstand kommer til at ændre sig, mens du bor i den ønskede bolig. Hvis du planlægger, at der skal ske en familieforøgelse, bør du tænke på, om boligen er stor nok til dette. Hvis boligen ikke er stor nok, så kan du selvfølgelig bygge til, hvis der er tale om et hus, men det kan også blive et omfattende og dyrt projekt. Derfor skal du være sikker på, at du vil få råd til en eventuel tilbygning. Du bør omvendt heller ikke investere i en stor, dyr bolig, hvis du har børn, som snart flyver fra reden. Større boliger er dyrere, og det vil ikke give mening at betale så meget for ekstra plads, som du måske snart ikke behøver alligevel.
Hvor er det mest fornuftigt for dig at bo?
Der er fordele og ulemper både ved at bo inde i byen og at bo på landet. Derfor skal du overveje nogle ting i forhold til den ønskede boligs beliggenhed. Det er dyrere at bo i en større by, end det er at bo på landet, men mange banker er forbeholdne overfor at låne penge til køb af boliger på landet. Hvis du køber en bolig ude på landet, kan der være langt til dit arbejde, og dermed kan transport blive en stor udgift, hvad enten det er fordi du kører med offentlig transport, eller du har været nødt til at investere i en bil.
Derfor skal du i forhold til din økonomi overveje, om det kan betale sig at købe en bolig på landet fremfor i en by, hvor dit arbejde eksempelvis ligger.