Få hjælp til syn- og skønsforretninger

Som nybygger har du måske været så uheldig at ende i en konflikt med de håndværkere, der har bygget dit hus. En sådan konflikt har ofte sit udspring i en bygningsskade, hvor du som boligejer er uenig med håndværkerne om, hvem der skal hæfte for skaden. I sådan et tilfælde kan det være en god idé at inddrage uvildige fagfolk, som kan hjælpe med at afgøre striden på et objektivt grundlag. Hos JPH Forsikringsskader A/S har vi stor erfaring med syn- og skønssager. Vi foretager syn- og skønsforretninger for retten, hvor vi eksempelvis besvarer tekniske spørgsmål vedrørende bygningsskader.    

Hvad er syn og skøn?  

Syn- og skønsforretninger er sager, hvor to parter er uenige om en sag. Det kunne eksempelvis være en husejer og en håndværker, der er uenige om udførslen af byggearbejdet. I forbindelse med en bygningsskade, kan parterne blive enige om at få en uvildig syn- og skønsmand til at besvare tekniske spørgsmål vedrørende skaden. Syn og skøn skal forstås således, at fagpersonen laver en besigtigelse af skaden, hvorefter han foretager et skøn eller en bedømmelse af skaden. Afslutningsvis udarbejder han en rapport – en såkaldt skønserklæring – der skal danne grundlag for en endelig afgørelse af sagen.

Du kan selv indlede en syn- og skønssag ved at indsende en anmodning om syn og skøn til Voldgiftsnævnet. Herefter udnævner Voldgiftsnævnet en skønsmand. I de fleste tilfælde vil det dog være i forbindelse med en retssag, at parterne bliver enige om at bede en syn- og skønsmand om at foretage en uvildig vurdering af bygningsskaden. Den part, der har anmodet om syn og skøn, skal lave forslag til spørgsmål, skønsmanden skal besvare i sin skønserklæring. Skønsmanden må ikke komme med udtalelser, der ikke vedrører sagen. Det skyldes, at han skal forholde sig uvildigt til stridsspørgsmålet, og han må derfor ikke risikere at tjene den ene part frem for den anden.   

JPH Forsikringsskader A/S

JPH Forsikringsskader A/S er et rådgivende ingeniørfirma med flere års erfaring inden for håndtering af bygningsskader. Vi tilbyder hjælp og vejledning ved forskellige former for forsikringsskader, og vi har altid dine rettigheder for øje som skadelidt. Det betyder, at vi sørger for, at du får en retfærdig erstatning for dine tab. Ring til os på telefon 98 84 11 55 eller send en mail til [email protected] – så tager vi en snak om, hvad vi kan gøre for dig i forbindelse med en bygningsskade og et dertilhørende erstatningskrav. 

No comments yet.

Skriv et svar

Powered by WordPress. Designed by WooThemes